| Andersson Consulting |
Velkommen til Andersson Consulting
Vi har eksisteret siden 2001 og benytter os af højt uddannede medarbejdere med såvel den teoretiske som praktiske erfaring og viden i rygsækken. Erfaringerne er erhvervet gennem relevante kandidat- og PhD-afhandlinger, udgivelse af faglitteratur indenfor økonomistyring, ledelsesteknologier m.m., og på det praktiske plan gennem topleder- og bestyrelsesposter i såvel den private som offentlige sektor.
Ovenstående medfører, at hver opgave bliver søgt løst og effektueret med netop de kompetence, der er nødvendige for at opgaven bliver færdig til tiden og med den mest optimale løsning.
Vores fokusområder hviler på tre ben: Projekt- og processtyring indenfor Operating Management, kurser og uddannelse af personale internt i organisationer samt sparring af såvel topledelse og nye talenter.
Projekt- og processtyring indenfor Operating Management
Alle virksomheder oplever et pres fra omverdenen i forhold til forandringer, innovation og yderligere parathed fra såvel investorernes som kundernes side. Og alt sammen gerne uden at det koster ekstra på bundlinien.
Her har vi mange års erfaring i implementering og forankring af ledelsesteknologier i organisationerne, hvor vi arbejder ud fra tanken om, at organisationen i sidste ende selv har kompetencerne og teknologien inhouse, og derfor kan arbejde målrettet og optimalt med samme. Vores mål er, at organisationen har de samme kompetencer, som vi har, når projektet er tilendebragt.
Kurser og uddannelse
Alle vores undervisere på kursussiden har mange års erfaring i formidling af ellers svært tilgængeligt stof på såvel videregående uddannelser som internt i organisationer.
Andersson Consulting har eksempelvis gennemført kurser hos virksomheder i forbindelse med implementering af forskellige ledelsesteknologier, blandt andet Activity Based Costing Management, Balanced Scorecard, LEAN m.fl. for såvel superbrugere som medarbejdere, der ikke nødvendigvis bliver berørt af teknologien.
Endvidere har vi gennemført kurser i økonomiforståelse for personalegrupper, der ikke har en økonomisk baggrund, men som har fået et budget- og personaleansvar. Her tager vi udgangspunkt i den enkelte organisations økonomistyring og ”økonomisprog”, hvorefter der skræddersyes et individuelt kursusforløb.
Endelig udbyder vi også uddannelse i controllerfunktionens opgaver, etablering m.m. herunder projektledelse for alle personalegrupper på alle niveauer.
Sparring og guidance
Visse organisationer ønsker at udvikle deres egne talenter, manager trainees etc., og her kan Andersson Consulting ligeledes gå ind med målrettet sparring og coaching for at udvikle og fastholde disse medarbejdere på rette spor.
Opdateret: 25.11.2008